Handicap adgang

19. maj 2025 17:49 , af Helene Rask Grøn

Efter at BRK 10 marts 2025 fuldstændig lukkede ned for al snak om handicap adgang har BRK i maj 2025 besluttet at en betingelse for at Rønne Havbad kan genåbne er at der er handicapadgang. Fredag den 16 maj blev der uformel enighed mellem Kystdirektoratet, Rønne Havbad og BYG om hvorledes der bedst skabes adgang for gående med rollator eller en i kørestol. I ugens løb er mange ideer forkastet da de var for dyre eller for stort byggeri men nu ser det ud til at lykkes. Sagen er nu til formel godkendelse i systemerne, vi har indhentet priser, så kan foreningen stille en garanti og i princippet burde der kunne komme tilladelse til åbning inden for nogle dage. Det er ihvertfald planen. Der meldes ud så snart der er mere at fortælle.